Svømme med delfiner...

Advarsel: Ironi kan forekomme

Åh kender du de der mennesker, der bare har så svært ved at se virkeligheden i øjnene. Dem, der bare ikke formår at se tingene, som de er. Dem, der er fuldstændig uden for pædagogisk rækkevide, selvom du med stor ihærdighed og ofte uden held har forsøgt at banke lidt realitetssans ind i hovedet på dem.
 

En ting er, når det er mennesker, du ikke kender, hvor du kan lade det ligge. En helt anden sag er det, når det er en af dine tættere relationer, der lider af en såkaldt realitetsforvridning.

• Hvor det nærmest er din pligt at oplyse dem og få dem rettet ind 
• Hvor du bliver fuldstændig drænet i din iver for at få dem tilpasset normen 
• Hvor det er vigtigt at kalde en spade for en spade og ikke en åre, selvom den godt kunne ligne en

Min søster er et sådant menneske. Når min søster og jeg sammen går en tur til stranden, kommer vi hver gang hjem med vidt forskellige oplevelser, forstå det hvem der kan.

Må jeg snart be' om mine grøn lyseblå...

Nu har min søster langt om længe fået sig et par briller. Som det næste går vi efter et høreapparat. Da vi var ude at gå for et øjeblik siden hørte hun engle, der sang og spillede på mundharpe - selvom det var helt tydeligt, at det bare var et ligegyldigt og garanteret håbløst hjemmelavet vindspil.

Ps. Noget af det, kan godt være noget, jeg har fundet på, men jeg er god mod børn og dyr…