Kan menneskers følelser gøres op i penge?

Hvornår er vi for gamle til at have følelser, drømme og ikke mindst betydning som mennesker? Bliver vi til objekter uden følelser og værdi, når vi bliver ældre, og ved hvilken alder skiller det – betydning kontra ingen betydning?

Fornylig fortalte en kvinde på omkring 83 år med tårer i øjnene, hvordan hun følte sig overset og uden værdi efter en juleaften i familiens skød.

De var i familien blevet enige om at forenkle julegaveriet. Hver især skulle købe en gave til omkring kr. 500 og trække lod om, hvem de skulle købe gaven til. Kvinden var normalt meget sparsommelig og ikke særlig god til at bruge penge på sig selv, så det var en dejlig lejlighed til at få et af hendes særlige ønsker opfyldt. Ønskesedler fra alle blev sendt rundt og gaver blev købt.

Juleaften

Juleaften kom og det blev tid til julegaver. Kvinden så forventningsfuldt på sin gave og glædede sig til at åbne den. Stor var hendes forbavselse, da der i pakken lå 2 halstørklæder. Hun mindedes ikke at have skrevet halstørklæder på sin ønskeseddel, og halstørklæder manglede hun ikke. Hun kiggede rundt på de andre og så deres glæde over at have fået lige det, de ønskede sig. Hun takkede for gaven og tænkte ved sig selv, at det sikkert bare var hende, der var utaknemmelig. Det var jo pænt af dem, at de stadig ville have hende med til juleaften, selvom hun var af den ældre generation og ikke mere kunne bidrage på samme måde som før.

Vred søster

Da hendes yngre søster kom på besøg nogle dage efter og så de 2 halstørklæder, blev hun vred. Hun foreslog, de med det samme byttede dem til noget mere brugbart. Da de henvendte sig i forretningen for at få halstørklæderne byttet, viste det sig ydermere, at de to halstørklæder kostede kr. 100 stykket og 2 styk for kr. 150. Hun kunne ikke få pengene retur, men hun var velkommen til at finde noget andet til samme pris.

Indtryk

Historien gjorde dybt indtryk på mig. Der er desværre mange, der fejlagtigt tror, at vores intelligens også forfalder, når kroppen forfalder, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Det, jeg opponerer imod, er ikke så meget gaven eller prisen på gaven. Det er mere den tankeløshed, gavegiveren udviser.

Ville gavegiveren have købt den samme gave, uanset hvem gaven skulle gives til? Var det værd at spare kr. 350, i forhold til den skuffelse kvinden oplevede? Er vi efterhånden så selvoptagede, at vi ikke engang opdager, når vi medvirker til andre menneskers skuffelser?

Alder

Alderen indeni og udenpå hænger ikke altid sammen. Vi er mennesker, vi har betydning, vi har følelser, vi har drømme, vi har meninger og vi har ikke mindst ret til både at blive set og hørt, uanset hvor vi er i vores liv. Når vi køber gaver til andre, er der en risiko for, at det ikke er lige det, de ønsker sig. For mig er det ok, når bare jeg selv kan stå inde med mit eget hjerte og engagement i forhold til de gaver, jeg giver.